Ungebehandling 15 – 25 år - Holbæk Kommune

Vil du gerne ændre på dit forbrug af hash, stoffer eller alkohol? -Så vil Ungebehandlingen gerne tilbyde dig ambulant behandling, hvis du er mellem 15 - 25 år og bor i Holbæk Kommune.


Ambulant ungebehandling betyder at du vil blive tilbudt en ugentlig samtale hos en uddannet behandler. Her kan du forvente, at der bliver arbejdet med dine mål og ønsker om en forandring i dit liv.


Du kan være anonym i de første fem samtaler.


Er du ung og mellem 15-25 år og bor i Holbæk Kommune, er behandlingen gratis for dig, og det kræver ingen henvisning.


Er du under uddannelse og ønsker behandling? Er du tilknyttet en uddannelse i Holbæk har du mulighed for at modtage behandling på din uddannelsesinstitution. Rusmiddelcenter Holbæk har tilknyttet en ungebehandler til de fleste uddannelsesinstitutioner i Holbæk Kommune. Kontakt din studievejleder eller elevtjenesten for yderligere information.


Kontakt Ungebehandlingen
Forældre, venner og samarbejdspartnere kan også henvende sig for råd og vejledning
Ring til Ungebehandlingen på tlf.: 72 36 40 60


Vores adresse er Rusmiddelcenter Holbæk - Ungebehandlingen,
Kasernevej 6, 1. tv. 4300 Holbæk
Mail: Rusmiddelcentret@holb.dk


Eller via sikker henvendelse


Læs mere om vores tilbud