Familienetværk

Familienetværket er et sted at mødes, et sted at have nogen at snakke med, få nye venner og måske en frisk vinkel at se tilværelsen på.


Familienetværket er et samarbejde med Blå Kors Danmark og Holbæk Frikirke.


Familienetværket drives af frivillige og er et tilbud til familier, hvor f.eks. arbejdsløshed, sygdom, dødsfald, skilsmisse eller andet som har gjort indhug i de voksnes personlige ressourcer. 


Selvom det kan være svært at forstå og løse andres problemer, hjælper det ofte på livsmodet at snakke om problemerne med andre.


Et pusterum i hverdagen midt i dens mange krav og en mulighed for at være sammen med andre mennesker i lignende situationer. Ofte knyttes der bånd, der også rækker gennem hele ugen- ikke kun til de faste arrangementer. Det er med til at bryde isolation.


Udover diverse sjove og hyggelige aktiviteter- både for børn og voksne- er der også ofte særlige arrangementer med relevante temaer til inspiration til familieliv, børnenes skolegang, økonomi, helbred og velvære m.m.


I forlængelse af Familienetværket er der som regel en historiefortælling, et bibelord og en bøn.


Familienetværk er kl. 15.30 - 19.00 hver torsdag i lige uger pånær skolernes ferier. 


Adresse: Vandtårnsvej 1, 4300 Holbæk


Følg os på Facebook: Familienetværk - Holbæk


Man kan endvidere tilmelde sig på: 3060 1203